søndag den 12. maj 2013

5½ uge

Den sidste uge er meget af tiden tilbragt i haven, når det ikke har regnet. Hvalpene nyder at løbe rundt på græsset og tumle.
De har fundet nogle yndlingssteder - bla. her ved busken, hvor de har kunnet overskue den del af haven, som er hegnet ind til dem.


Her i 'hulen' bag busken har de også sovet alle 5 i én klump, når trætheden kom over dem.
Det er samtidig et godt sted at ligge på lur til angreb på alle der kommer forbi :-)

Her i ferien har vi haft besøg af flere hold venner, som også har haft deres hunde med. Hvalpene har nydt at kunne lege med andre hunde. Så er mor Tilly også blevet aflastet og har kunnet sove lidt mere end ellers.
Lysten til at prøve kræfter med de andre stiger og hvalpene slås, tumler og leger al deres vågen-tid til stor fornøjelse og morskab for os og vores gæster.
Tænderne er for alvor brudt igennem denne uge så man skal passe på fingre os tæer. Vi har derfor altid nogle tynde bidepinde liggende fremme, som er gode at bide i, når gummerne klør.

I løbet af ugen har denne dejlige han fundet et godt hjem børn, hvor han helt sikkert får det godt.

Disse to er stadig uden familier. De er to skønne, legesyge og nysgerrige hvalpe som også elsker nye udfordringer.
Samtidig nyder de at ligge på armen og falde i søvn imens de blive nusset.
Hende her har også fået en god børnefamilie at bo hos i løbet af ugen.
Det er en stor glæde når vi ved vores hvalpe får det godt hvor de kommer til at bo.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar